Luk

Luk
Luk

Luk

L 202 Forslag til lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

Af: Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven omhandler de erhvervsgymnasiale uddannelser, højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Disse to uddannelser får fra 1. januar 1991 ændrede forudsætninger som følge af vedtagelsen i folketingsåret 1988-89 af erhvervsuddannelsesreformen (se Årbog & Registre 1988-89, side 77-78).

Uddannelserne giver som det almene gymnasium almindelig adgang til de videregående uddannelser, men de er særligt rettet mod de merkantile og tekniske videregående uddannelser. For at blive optaget på uddannelserne skal eleven have gennemgået den indledende del af en erhvervsuddannelse. Varigheden af den egentlige erhvervsgymnasiale uddannelse er 2 år, men det samlede forløb efter grundskolen bliver 2 til 3 år, alt efter den indledende vej gennem erhvervsuddannelsessystemet.

Loven indebærer, at der som for de øvrige ungdomsuddannelser kan opkræves en vis elevbetaling, jf. L 75, L 140 og L 141.

Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)) mod 17 (SF).
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Annelise Gotfredsen (KF), Inge Dahl-Sørensen (V), Aage Frandsen (SF), Pia Dahl (FP), Marianne Jelved (RV), Jette Pors (CD) og Henning Lysholm (KrF)