Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Formålet med loven er at lukke for den mulighed, der er for at spekulere i forskellen mellem beskatning af aktieselskaber og beskatning af andelsselskaber.
Loven indebærer således, at andelsselskaber, der har været omfattet af den lempelige andelsselskabsbeskatning, fortsat vil være omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne i § 2 b.
Loven fandt sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet af skatteministeren. Disse ændringsforslag indebærer, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke medfører dobbelt beskatning i de tilfælde, hvor et tidligere kooperationsbeskattet selskab har været almindeligt selskabsbeskattet i en årrække.
§ 2 b-beskatningen fastholdes i en periode på 10 år efter ændringen i selskabets skattepligtsstatus. Herved sikres, at skattereglerne ikke hindrer strukturændringer inden for andelssektoren. 10-års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet ændrer skattepligtsstatus.
Skatteministerens ændringsforslag indebærer endvidere en ændring af fusionsbeskatningsloven. Efter overgang til selskabsbeskatning omfattes andelsselskabet af fusionsbeskatningslovens almindelige regler. Hvis andelsselskabet indgår i en fusion i en periode inden for den 10-års-periode, hvor andelene er omfattede af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, sikres det, at de modtagne aktier i det fortsættende selskab skal omfattes af § 2 b i den resterende del af 10 års-perioden.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for selskaber, der på eller efter denne dato ændrer skattepligtsstatus fra kooperationsbeskattet til almindeligt selskabsbeskattet.
Der kan være selskaber, som i tillid til gældende regler har besluttet en aktivitetsændring, således at de på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse kan have været midt i en ændring af skattepligtsstatus uden mulighed for ændring af allerede iværksatte beslutninger. Den ændrede skattepligtsstatus indtræder først ved udløbet af det indkomstår, hvori der sker den aktivitetsændring, vedtægtsændring eller lignende, som begrunder statusskiftet. Loven har således ikke virkning for selskaber, der inden lovforslagets fremsættelse havde truffet endelig beslutning om aktivitetsændring m.v., selv om selskabet ikke har ændret skattepligtsstatus ved lovforslagets ikrafttræden, fordi dets indkomstår endnu ikke var udløbet.
Ved endelig beslutning forstås, at de forhold, som begrunder den statusmæssige ændring, ikke kan omgøres af selskabet. Der kan for eksempel være tale om, at selskabets aktivitet er afstået til tredjemand, eller at selskabet har haft en omsætning med ikkemedlemmer, som bevirker, at der ikke længere kan ske beskatning efter kooperationsreglerne.
Lovforslaget vedtaget med 117 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF, Steenholdt (Grønl.) og Hugo Holm (UP)) mod 14 (FP).