L 219 Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.

Af: Landbrugsminister Laurits Tørnæs (V)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven tilsigter en forbedring af grundlaget for yngre jordbrugeres etablering ved bl.a. at forhøje lånene og øge muligheden for at give lån ved etablering i fællesskaber.

Der indføres krav om egenkapital ved etableringen, og at ydelse af lån gøres betinget af, at det gennem flerårige budgetter godtgøres, at låntageren kan afdrage og forrente gælden og sikre familien en passende indkomst.

Reglerne om udmåling af lån ændres sådan, at yngre jordbrugerlån til ejendomme med en værdi over ca. 2 mio. kr. øges.

Endvidere forlænges tilskudsperioden til 7 år.

Det fremgik af landbrugsministerens fremsættelsestale, at lovforslaget var led i en aftale af 23. marts 1990 mellem regeringen og Socialdemokratiet.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF, Steenholdt (Grønl.) og Hugo Holm (UP)) mod 10 (FP).
Partiernes ordførere
Henning Nielsen (S), Bernt Johan Collet (KF), Peder Sønderby (V), Steen Gade (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Hans Larsen-Ledet (RV) og Henning Lysholm (KrF)