L 241 Forslag til finanslov for finansåret 1991.

Af: Finansminister Henning Baunbæk Dyremose ()
Samling: 1989-90
Status: Bortfaldet
Forslaget til finanslov for 1991 blev fremsat i august måned uden for Folketingets mødeperiode. Dette er en følge af bestemmelsen i § 45 i grundloven, hvorefter forslag til finanslov skal fremsættes for Folketinget senest 4 måneder inden finansårets begyndelse.

Lovforslaget anvendte en ny paragrafinddeling og kontoplan. Herudover blev lovforslagets tekst nu ledsaget af almindelige bemærkninger i form af en redegørelse for forslagets indhold og de politiske, økonomiske og budgettekniske retningslinier for dets udformning.

Ifølge lovforslaget var underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet 16,1 mia. kr.

Lovforslaget genfremsættes i folketingsåret 1990/91.