Beh sammen med L 7.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer en ny struktur for skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v., og loven er en væsentlig del af udmøntningen af regeringens plan af 13. december 1988 om afbureaukratisering af den offentlige sektor.

Hovedindhold i loven er følgende:

Skatteansættelsen af indkomst og formue foretages i 1. instans af den kommunale forvaltning efter overordnede retningslinier fastsat af Ligningsrådet som hidtil.

Kommunalbestyrelsen får ansvaret for, at der hvert år udarbejdes planer for det kommunale ligningsarbejde, og at planerne følges. Kommunalbestyrelsen udpeger en i kommunen ansat person til at forestå den kommunale skattemyndigheds konkrete lignings- og vurderingsarbejde, dvs. ansættelser og vurderinger i 1. instans. Kommunalbestyrelsen kan ikke selv behandle ansættelser og vurderinger.

Ligningskommissionerne opretholdes. De bliver udelukkende 1. klageinstans, og deres betegnelse ændres derfor til skatteankenævn. Skatteankenævnene bliver 1. klageinstans. De hidtil gældende regler for ligningskommissionernes struktur og sammensætning foreslås overført til skatteankenævnene.

Sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene skal foretages af den kommunale forvaltning, hvilket svarer til den gældende ordning.

Skatterådene nedlægges, hvorved Landsskatteretten bliver 2. og sidste administrative klageinstans.

Amtsligningsrådene nedlægges, og i den forbindelse tillægges den statslige told- og skatteforvaltning (centralt og regionalt) en kompetence til at foretage ansættelser og til at foretage ændringer, hvor ansættelse tidligere er foretaget af den kommunale forvaltning. I de få tilfælde, hvor told- og skatteforvaltningen anser en kendelse afsagt af et skatteankenævn for urigtig, kan kendelsen forelægges for Ligningsrådet med henblik på eventuel ændring. Det folkevalgte element er således også til stede hos den myndighed, der ændrer.

Landsskatteretten opretholdes som øverste administrative klageinstans for både lignings- og vurderingsklager.

Det tilstræbes desuden, at skatteligningens effektivitet og ensartethed skal styrkes. Dette indebærer, at de statslige myndigheders tilsyn med de kommunale ligningsplaner og det kommunale ligningsarbejde skal øges. Ligningsrådet skal i fremtiden kunne give en kommune bindende direktiver for lignings- og vurderingsarbejdet, såfremt kommunen gennem en periode ikke har opnået de forventede resultater af dette arbejde. Kommunerne bliver fremtidig repræsenteret i Ligningsrådet.

Lovforslaget fandt sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet af skatteministeren.

Lovforslaget vedtaget med 86 stemmer (KF, V, FP, RV, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 84 (S, SF og CD).