L 135 Forslag til lov om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om individuel boligstøtte.

(Kommunal garanti ved fraflytning, aflastningsboliger, indberetning og beboerindskudslån m.v.).

Af: Boligminister Agnete Laustsen (KF)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3. beh.

Loven pålægger kommunerne en udvidet pligt til at yde beboerindskudslån til ældreboliger og ældreegnede boliger. Kommunerne skal således betale såvel indskud som istandsættelse ved fraflytning for de beboere, der boede på et plejehjem, inden dette ombygges til ældreboliger.

Herudover indebærer loven, at ældreboliger kan lejes af kommunen og anvendes som midlertidige aflastningsboliger.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 131 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Inge Dahl-Sørensen (V), Pelle Voigt (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Marianne Jelved (RV), Sonja Albrink (CD) og Henning Lysholm (KrF)