Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

'Folketinget pålægger regeringen med henblik på vedtagelse i folketingsåret 1990-91 at fremsætte forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningen efter følgende retningslinjer:

1. Den nuværende regel om beskatning inden for 3 års besiddelsestid opretholdes uændret.

2. De nuværende regler om beskatning ved næring opretholdes uændret.

3. Der indføres en generel beskatning på alle avancer ud over et årligt bundfradrag. Bundfradraget fastsættes således, at det store flertal af skatteydere fortsat er skattefri af aktieavancer.

4. Den nuværende afgrænsning af hovedaktionærer opretholdes uændret, men hovedaktionærstatus får kun betydning med hensyn til tabsfradrag og formueskattelempelse, idet reglerne i øvrigt er de generelle, jf. punkt 3.

5. Ny lovgivning træder senest i kraft den 1. januar 1992.'

I forbindelse med den skriftlige fremsættelse gjorde forslagsstillerne opmærksom på, at 'personer med høj indkomst uden vanskelighed kan nøjes med at betale under 40 pct. af indkomsten (i skat), mens store lønmodtagergrupper betaler langt mere (..) dette er situationen, efter at selskabsskatten blev nedsat fra 50 til 40 og nu til 38 pct. Den eneste løsning er en effektiv beskatning af alle større fortjenester ved aktiesalg eller likvidation af selskaber'.