B 44 Forslag til folketingsbeslutning om varmeregnskab og varmemålere m.v.

Af: Kirsten Jacobsen (FP) , Kim Behnke (FP) og Pia Kjærsgaard (FP)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Beslutningsforslaget indebar, at regeringen skulle fremsætte lovforslag, der sikrede, at alle udgifter i forbindelse med en lejligheds forsyning med varme og varmt vand indgik i varmeregnskabet. Lovforslaget skulle desuden sikre, at alle lejligheder i almennyttigt boligbyggeri i løbet af en periode skulle forsynes med målere for varmeforbrug og forbrug af varmt vand.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 8 (FP) stemte for, 119 (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Bodil Thrane (V), Pernille Sams (KF), Pelle Voigt (SF), Svend Aage Jensen (CD), Kirsten Jacobsen (FP), Jørgen Estrup (RV) og Henning Lysholm (KrF)