F 10 Hvilke oplysninger kan regeringen give om opfølgningen af KVR-regeringens energihandlingsplan, den besluttede udbygning med decentral kraftvarme, eludbygningsaftalen, øget anvendelse af vedvarende energi og energibesparelser?

Til: Energiminister Anne Birgitte Lundholt (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 15. Af Bilgrav-Nielsen (RV), Poul Nielson (S), Flemming Hansen (KF) og Peter Hansen-Nord (V).

Fremsat ................ FF 3579
Vedtaget ................ FF 3665

Fuld tekst:

D 15. Af Bilgrav-Nielsen (RV), Poul Nielson (S), Flemming Hansen (KF) og Peter Hansen-Nord (V):

»Folketinget konstaterer, at de forslag til reduktioner i energiforbruget og dettes miljøbelastning, der er indeholdt i »Energi 2000« og i aftalen af 20. marts 1990 mellem KVR-regeringen og Socialdemokratiet, er udtryk for, hvad Danmarks bidrag bør være til de internationale bestræbelser på at reducere energisektorens miljøbelastning.

Folketinget pålægger derfor regeringen konsekvent at følge op på de forslag og vedtagelser, der er indeholdt i »Energi 2000« og i aftalen af 20. marts 1990, samt at fastholde realværdien af 1990-niveauet for støtten til vedvarende energi og øge midlerne til forskning på energiområdet.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 15 vedtaget med 112 stemmer (S, KF, V, SF, RV og KRF) mod 9 (FP); 4 (CD) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Peter Hansen-Nord (V), Flemming Hansen (KF), Søren Riishøj (SF), Peter Duetoft (CD), Kim Behnke (FP), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)