L 138 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Retsudvalget (REU).

Loven medfører, at spørgsmålet om åbne eller lukkede døre i forbindelse med dommerundersøgelser (undersøgelsesretter) afgøres af undersøgelsesretten selv. Spørgsmålet blev tidligere afgjort af justitsministeren.

I bemærkningerne til lovforslaget sagde forslagsstillerne bl.a. om den hidtidige ordning: 'Det er en uhyre problematisk sammenblanding af den udøvende og den dømmende magt, at en justitsminister kan beslutte lukkede døre netop i sager, der drejer sig om undersøgelser af forvaltningsakter af stor betydning og interesse for offentligheden.'

Lovforslaget vedtaget med 72 stemmer (S, SF, FP og KRF) mod 56 (KF, V, CD og RV).
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Ebba Strange (SF), Svend Aage Jensen (CD), Tom Behnke (FP), Niels Helveg Petersen (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)