L 147 Forslag til lov om individuel boligstøtte.

Af: Boligminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven, der træder i kraft den 1. januar 1993, erstatter den nugældende lov om individuel boligstøtte (jf. Lb nr. 467 af 1. august 1988).

Loven indebærer ca. 30 forenklinger i forhold til den gældende lov.

Lovforslaget var udarbejdet på grundlag af de forslag, der indgik i rapporten 'Forenkling af boligstøttereglerne', som blev afgivet i april 1990.

Beregninger over lovforslagets fordelingsmæssige konsekvenser viste, at 85 pct. af de nuværende støttemodtagere ville opleve en ændring i boligstøtten på ikke over 1000 kr. om året, 11 pct. af modtagerne ville få mere end 1000 kr. mere end efter de gældende regler, medens 4 pct. ville miste over 1000 kr.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af en lang række ændringsforslag. Derved udgik bl.a. arbejdsgruppens forslag 1, der indebar ændrede regler for, hvorledes børns indtægter skulle indgå i husstandsindkomsten.

Lovforslaget vedtaget med 123 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 12 (FP).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Bodil Thrane (V), Pernille Sams (KF), Pelle Voigt (SF), Svend Aage Jensen (CD), Kirsten Jacobsen (FP), Jørgen Estrup (RV) og Henning Lysholm (KrF)