L 19 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

(Betaling, gebyr m.v.).

Af: Arbejdsminister Knud Erik Kirkegaard (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder en bemyndigelse til arbejdsministeren til efter forhandling med Uddannelsesrådet og med undervisnings- og forskningsministeren at fastsætte regler om betaling og gebyrer for deltagelse i uddannelse.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter indgåelsen den 17. maj 1991 af en forligsaftale mellem regeringspartierne, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet om uddannelse og aktivering. Arbejdsministeren stillede efter aftalens indgåelse ændringsforslag, som bl.a. tilsigtede at præcisere lovforslagets formål, nemlig at sikre en øget indtægtsfinansiering af uddannelsesaktiviteterne.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte lovforslag nr. L 15, L 18 og L 20-21 og var i øvrigt en genfremsættelse af lovforslag nr. L 85 fremsat i 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 16 (SF og FP).
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Charlotte Antonsen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Tommy Dinesen (SF), Bente Juncker (CD), Niels Højland (FP), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)