L 213 Forslag til finanslov for finansåret 1992.

Af: Finansminister Henning Baunbæk Dyremose (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Det udgiftspolitiske måltal, som fastlægger overgrænsen for ministeriernes totalrammeudgifter, er ifølge lovforslaget for 1992 fastsat til 245 mia. kr. Det svarer til uændrede udgifter i forhold til finansloven for 1991, når der tages højde for pris- og lønstigninger samt tekniske justeringer.

Der budgetteres med et underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på 30,5 mia. kr.

Forslaget til finanslov for 1992 blev fremsat i august måned uden for Folketingets mødeperiode. Dette skyldes, at forslag til finanslov i henhold til § 45 i grundloven skal fremsættes for Folketinget senest 4 måneder inden finansårets begyndelse.

Lovforslaget genfremsættes i folketingsåret 1991-92 som lovforslag nr. L 1.