Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh

De i 1989 vedtagne overgangsregler for indtræden af skattepligt for gensidige forsikringsselskaber skulle ifølge lovforslaget kun gælde for de selskaber, der driver skadesforsikringsvirksomhed.

Der blev indsat en ny bestemmelse, der fastsatte overgangsreglerne for de gensidige livsforsikringsselskaber, der fra 1991 blev omfattet af skattepligten.

Det blev foreslået her, at der som overgangsværdi skulle bruges de bogførte værdier, det vil sige de regnskabsmæssige værdier af aktiver og gæld, således som de var fastsat i det sidst aflagte officielle regnskab forud for skattepligtens indtræden, og således som de var fastsat efter forsikringslovgivningens regler og godkendt af Finanstilsynet.

Fra og med 1991 er der indført skattepligt for gensidige forsikringsselskaber, både skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber (lov nr. 889 af 29. december 1989). I denne forbindelse gennemførtes overgangsregler for opgørelse af de skattepligtige kapitalgevinster, idet selskaberne som startværdi kunne vælge at benytte enten anskaffelsespris eller den aktuelle værdi. Denne metode forhindrede bekatning af urealiserede avancer i overensstemmelse med den normale praksis, når skattepligten udvides.

Reelt havde disse overgangsregler kun betydning for skadesforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskabers eventuelle selskabsskat modsvares nemlig af en tilsvarende nedsættelse af realrenteafgiften.

Imidlertid havde regeringen bebudet at ville fremsætte lovforslag om, at de gensidige forsikringsselskaber skulle kunne omdannes til aktieselskaber uden skattemæssige konsekvenser, hvilket ville give overgangsreglerne en række klart uhensigtsmæssige virkninger. Det blev tydeligst dokumenteret ved omdannelsen af Statsanstalten for Livsforsikring til aktieselskab og det efterfølgende salg til Baltica, hvor det væsentligste aktiv, som Baltica betalte for, var Statsanstaltens store og kunstigt skabte skattemæssige underskud.

Derfor foreslog SF at justere overgangsreglerne, inden de trådte i kraft den 1. januar 1991.

Man skønnede, at lovforslaget ville medføre, at det blev forhindret, at kunstige underskud på 2,5 mia. kr. blev fratrukket.

Lovforslaget forkastet, idet 61 (S og SF) stemte for, 67 (KF, V, FP, CD, RV og KRF) imod.