L 52 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven.

(Oplysningspligt vedrørende faglige kontingenter m.v.).

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 110.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Lovforslaget gik ud på at indføre en pligt for fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der havde til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for en erhvervsgruppe, og for arbejdsløshedskasser, der var godkendt af arbejdsministeren, til at foretage indberetning til skattemyndighederne om størrelsen af de samlede medlemskontingenter og om størrelsen af det modtagne bidrag for de enkelte medlemmer.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at målene med lovforslaget var at forenkle skatteligningen, øge retfærdigheden, mindske ressourceanvendelsen hos såvel skatteborgere som skattemyndigheder samt at fastholde de skatteindtægter, der var hjemlet i skattelovgivningen.

Der kan i øvrigt henvises til omtalen af L 110.
Partiernes ordførere
Ove Fich (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Pia Gjellerup (S), Svend Aage Jensby (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Bente Juncker (CD) og Elisabeth Arnold (RV)