L 65 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Ønskenummerplader).

Af: Tom Behnke (FP) , Kim Behnke (FP) , Kirsten Jacobsen (FP) , Pia Kjærsgaard (FP) , Sonja Albrink (CD) og Arne Melchior (CD)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Retsudvalget (REU).

Ifølge loven får justitsministeren en bemyndigelse til administrativt at give køretøjsejere mulighed for mod betaling at vælge, hvad der skal stå på deres køretøjs nummerplader.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at hensigten var at skaffe staten en tiltrængt ekstraindtægt og samtidig give bilejerne mulighed for at sætte et personligt præg på deres køretøjer.

Loven er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 58 fremsat i 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 57 (S og SF).
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Helge Adam Møller (KF), Pernille Frahm (SF), Pia Kjærsgaard (FP), Niels Helveg Petersen (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)