B 5 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af navneforbud i straffesager mod finansielle virksomheder.

Af: Kirsten Jacobsen (FP) , Kim Behnke (FP) , Ole Donner (FP) , Pia Kjærsgaard (FP) og Poul Nødgaard (FP)
Samling: 1991-92
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der skulle sikre, at der som hovedregel ikke kunne træffes beslutning om dørlukning eller referatforbud i straffesager mod finansielle virksomheder, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Samme regel skulle gælde i sager, der blev rejst mod medlemmer af sådanne virksomheders bestyrelse eller direktion.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 9 (FP) stemte for, 126 (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Inge Dahl-Sørensen (V), John Vinther (KF), Ebba Strange (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Sonja Albrink (CD), Niels Helveg Petersen (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)