B 6 Forslag til folketingsbeslutning om frivillig orlov fra arbejdsmarkedet.

Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen i 1992 at fremsætte lovforslag om en frivillig sabbatordning efter følgende retningslinier:

1. Der gives alle lønmodtagere mulighed for frivilligt at tage et såkaldt sabbatår én gang inden for hvert syvende år. Lønmodtageren er i sabbatåret berettiget til dagpenge. Sabbatåret kan vare fra et halvt til et helt år.

2. Arbejdsgiveren er forpligtet til at ansætte en anden lønmodtager som vikar for den, der har sabbatår.

Lønmodtageren bevarer sine rettigheder i henhold til indgåede fagretlige aftaler (anciennitet, tryghedsaftaler, arbejdsmarkedspension m.v.).«
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Helge Sander (V), Pia Christmas-Møller (KF), Tommy Dinesen (SF), Poul Nødgaard (FP), Addi Andersen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)