Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af august måned 1992 at iværksætte en videnskabelig helbredsundersøgelse af de personer, der var ansat på Thule Airbase i 1968, og som deltog i oprydningen efter nedstyrtningen af en amerikansk B-52 bombemaskine, der medførte fire brintbomber. Undersøgelsen skal tilrettelægges, så den giver mulighed for at konstatere følgevirkninger af kontakt med radioaktivt materiale.

Beslutningsforslagets gennemførelse vil betyde en statslig merudgift på 5-10 mio. kr., som bør bevilges som en ekstrabevilling til sundhedsforskningen.«

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at ved et amerikansk B-52 bombeflys styrt den 21. januar 1968 og i forbindelse med den efterfølgende oprydning var ca. 1000 danskere kommet i forbindelse med eller i nærheden af plutonium, der stammede fra de brintbomber, der befandt sig om bord på flyet.

Af den officielle rapport vedrørende ulykken fremgik det, at eksperterne havde kunnet redegøre for i alt ca. 4 kg. plutonium ud af de i alt 16 kg, som de fire brintbomber skønnedes at have indeholdt. De resterende ca. 12 kg plutonium var der ikke redegjort for i rapporten.

Den af Sundhedsstyrelsen iværksatte helbredsundersøgelse fra 1987 fastslog, at der blandt de 808 Thulearbejdere, der deltog i undersøgelsen, var fundet i alt 808 hoveddiagnoser og 531 bidiagnoser.

Det ville efter forslagsstillernes opfattelse være urimeligt at konkludere, at alle de i alt 1.339 diagnoser kunne have en forbindelse med opholdet i Grønland. En overvejende del af de stillede diagnoser var formentlig også blevet konstateret, såfremt de involverede ikke havde opholdt sig på basen i 1968.

Den kendsgerning, at der var fundet en ikke ubetydelig overhyppighed af diagnoser, som kunne have forbindelse med eksponering af radioaktive materialer, og den kendsgerning, at Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) ved en undersøgelse fra 1987 fandt en overdødelighed på 40 pct. i forhold til hele den øvrige befolkning samt en overhyppighed af cancertilfælde, burde imidlertid medføre, at der på videnskabelig basis iværksattes en undersøgelse, som én gang for alle kunne fastslå, om der var en årsagssammenhæng mellem den konstaterede overhyppighed af sygdom og dødelighed og opholdet på Thule Airbase. Derfor var det nødvendigt, at eksperter på det nuklearmedicinske område blev inddraget, og at undersøgelsen gennemførtes uden yderligere forsinkelse.