Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til senest 1. november 1992 at fremsætte forslag til et byøkologisk handlingsprogram efter følgende retningslinjer: 1. Der skal etableres en udviklingsfond for byøkologi. Fonden skal kunne yde støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter og støtte erfaringsopsamling, information og uddannelse af nøglepersoner samt etablering af dokumentation af udviklingsprojekter.

Der afsættes på finansloven 60 mio. kr. årligt til fonden i årene 1993-1996. 2. De eksisterende støtteordninger på energi- og genanvendelsesområdet videreføres og tilpasses de byøkologiske intentioner. 3. Byøkologiske foranstaltninger fremmes i nybyggeriet gennem forbedrede finansieringsmuligheder og skærpede krav til bygningers indretning og udstyr. 4. Ved byfornyelse og større forbedrings- og genopretningsarbejder indpasses byøkologiske hensyn mest muligt. 5. Det skal sikres, at de offentlige takstsystemer fremmer byøkologiske foranstaltninger. 6. Der skal tages initiativer, der begrænser biltrafikken i boligkvartererne og fremmer udviklingen af byens grønne træk.«

Ifølge forslagsstillerne var et vigtigt element i byøkologien inddragelsen af borgerne i beslutnings- og gennemførelsesprocessen. Statens opgave blev derfor i høj grad at skabe grundlaget for en lokal indsats. Det drejede sig bl.a. om følgende:

- Skabelse af økonomiske incitamenter i form af miljøafgifter på vand, affald, energi m.v.

- Direkte støtteordninger, der delvis finansierede merudgiften ved byøkologiske projekter.

- Støtte til forskning, konsulentvirksomhed, oplysningsvirksomhed, vidensformidling og demonstrationsprojekter.

- Støtte til forsøg med decentralisering af kommunale opgaver inden for dele af affandshåndtering, vand- og

energibesparelser, drift og vedligeholdelse af bygninger, veje og uderum.

- Koordinering af den offentlige planlægning på forskellige områder, f.eks. kommunal- og regionsplanlægning, trafikplanlægning, miljøbeskyttelse, boligpolitik og energipolitik, så byøkologiske initiativer fik en stærkere placering.

Konkret handlede den byøkologiske indsats om følgende områder:

- Energibesparelser ved bedre isoleringsstandard, udnyttelse af 'gratisvarme', herunder solvarme, samt

minimering af brændselsforbrug.

- Vandbesparelser såvel ved tilskyndelser til besparelser i drift som gennem anvendelse af teknologi med mindre

vandforbrug, f.eks. gennem genanvendelse af 'gråt' spildevand.

- Sundere byggeri med genbrugelige materialer.

- Begrænsning af affandsmængderne gennem affaldssortering og genbrug.

- Fremhævelse og styrkelse af byernes grønne træk, bl.a. gennem parkpolitik, beplantninger og gårdsanering og

- Omdannelse af boligveje til opholdsområder og stilleveje.