B 92 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af særrettigheder for udlændinge.

Af: Pia Kjærsgaard (FP) , Kim Behnke (FP) , Tom Behnke (FP) og Aage Brusgaard (FP)
Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger socialministeren, undervisnings- og forskningsministeren, kulturministeren, arbejdsministeren og boligministeren at fremsætte lovforslag og at træffe administrative foranstaltninger, hvorved det sikres, at eksisterende særfordele for udenlandske statsborgere i forhold til danske statsborgere bringes til ophør.

Lovforslagene skal fremsættes inden den 31. december 1992, og regeringen giver inden afslutningen af folketingsåret 1992-93 en redegørelse til Folketinget om de gennemførte administrative foranstaltninger.«

Beslutningsforslaget nåede ikke at blive førstebehandlet inden folketingssamlingens afslutning.