Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer de eksisterende regler om at fratrække et beløb i en erstatning for invaliditet i de tilfælde, hvor en person modtager pension fra staten. Disse regler benævnes under ét samordningsregler.

Således bliver grænsen for, hvornår der bliver fratrukket et beløb i en erstatning for invaliditet, med loven forhøjet til en invaliditetsgrad på 40 pct. for personer med statspension.

Ligeledes kan invaliditetserstatninger, der er beregnet efter en højere invaliditetsgrad, ikke ansættes lavere end erstatninger svarende til en erstatning på 40 pct.

Videre forhøjes erstatning til de ovenfor nævnte personers efterladte ægtefæller til et beløb, der svarer til mindst 25 pct. af afdødes årsløn.

Ændringerne af samordningsreglerne har karakter af en overgangsordning. Loven fastsætter nemlig, at for personer med statspension bortfalder alle fradrag i erstatningsbeløbet med virkning fra den 1. januar 1993.

Ifølge lovforslagets bemærkninger fandt forslagsstillerne, at erstatningerne ikke burde ligestilles med pension, og at der fandt en urimelig forskelsbehandling sted af tjenestemænd i forhold til f.eks. overenskomstansatte, der modtog pension fra en pensionskasse. De ønskede derfor særreglerne ophævet med virkning fra den 1. januar 1992.

Ved aftale af 4. december 1991 mellem S, KF, V, CD, RV og KRF besluttedes det gradvis at begrænse virkningerne af samordningsreglerne ved udmåling af erstatning i medfør af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Loven fik sin endelige udformning i overensstemmelse med aftalen gennem vedtagelse af ændringsforslag stillet af socialministeren.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 150 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).