Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven forlænges den tidsbegrænsede fritagelse for realrenteafgift og kursgevinstbeskatning af indeksobligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond som led i skibsværftsaftalen.

Loven medfører endvidere en forlængelse af den tidsbegrænsede skattefritagelse for den særlige inflationsgaranti, som kan ydes efter skibsværftsaftalens indeksfinansieringsordning.

Lovforslaget - og især et tilknyttet aktstykke til finansloven for 1992 - havde til formål at kompensere de danske værfter for de ulige konkurrenceforhold, som ville følge af, at EF-Kommissionen forventelig kun ville foretage en mindre nedsættelse af loftet for støtte til skibsbygningsindustrien.

Den videre behandling af lovforslaget skulle således ses i lyset af de aktuelle drøftelser i EF-Kommissionen om EF-støtteloftet for 1992.

Forslaget tog udgangspunkt i fællesudtalelsen af 24. januar 1991 fra S, KF, V, SF, CD og KRF, hvori det blev fremhævet, at 'såfremt EF-Kommissionen imod forventning ikke i betydende grad nedsætter støtteloftet yderligere for 1992, må den danske aftrapningsordning ligeledes tages op til revision'. Der henvises desuden til flertalsudtalelsen i betænkningen over lovforslag nr. L 32 i folketingsåret 1990-91, 2. samling (jf. omtalen i Årbog & Registre 1990-91 side 239).

Lovforslaget var en konsekvens af en etårig udskydelse af den igangværende aftrapning af den danske indeksfinansieringsordning.

Lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD og KRF); 5 (RV) stemte hverken for eller imod.