L 226 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Vedligeholdelse og opretning).

Af: Pelle Voigt (SF) , Steen Gade (SF) og Holger K. Nielsen (SF)
Samling: 1991-92
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Boligudvalget (BOU).

Ifølge lovforslaget skulle der indføres regnskabspligt for de midler, som lejerne indbetaler til udvendig vedligeholdelse og fornyelse af tekniske installationer. Herudover indeholdt lovforslaget en bindingspligt for de indbetalte midler. Bestemmelsen skulle sikre, at de indbetalte beløb faktisk var til disposition.

Lovforslaget var tæt på at blive vedtaget, idet stemmetallet for og imod forslaget stod lige, da RV hverken stemte for eller imod.

Lovforslaget forkastet, idet 58 (S og SF) stemte for, 58 (KF, V, FP, CD, KRF og Breckmann (FÆR.)) imod; 5 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Bodil Thrane (V), Pernille Sams (KF), Pelle Voigt (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Svend Aage Jensen (CD), Jørgen Estrup (RV) og Henning Lysholm (KrF)