L 259 Forslag til lov om behandling af krav om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven fastsætter nærmere regler for behandlingen af ansøgninger om tilbagebetaling og erstatning i forbindelse med beløb, der er indbetalt i
medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag, den såkaldte ambi.

Lovens formål er at sikre en hensigtsmæssig og ensartet behandling af krav om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag, der er eller måtte blive rejst mod staten.

Forslaget blev fremsat som følge af EF-Domstolens dom den 31. marts 1992, der fastslog, at loven om arbejdsmarkedsbidrag er i strid med EF's momsregler.

Det var regeringens opfattelse, at der som udgangspunkt ikke kunne blive tale om tilbagebetaling af allerede indbetalte arbejdsmarkedsbidrag.

Et ændringsforslag fra skatteministeren sikrede, at allerede indbetalte beløb vedrørende sidste rate kunne tilbagebetales.

Lovforslaget vedtaget med 46 stemmer (KF, V, CD og KRF) mod 8 (FP og (ved en fejlafstemning) 1 (RV)); 58 (S, SF og RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Charlotte Antonsen (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Svend Aage Jensen (CD), Niels Helveg Petersen (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)