L 280 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

(Ligningsrådets dispensationsbeføjelse for mindre udlejningsvirksomheder).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven har til formål at give Ligningsrådet et friere skøn ved afgørelse af anmodning om dispensation fra personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Denne bestemmelse vedrører mindre udlejningsvirksomhed i de tilfælde, hvor formidlingen eller administrationen af udlejningen varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer. Samtidig begrænses Ligningsrådets dispensationsadgang til kun at gælde for udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri. Dette er en stramning i forhold til gældende regler.

For udlejning af driftsmidler og skibe, herunder lystbåde, skal Ligningsrådet efter loven ikke længere kunne give dispensation fra anpartsreglerne. Dette indebærer, at skattepligtige, der får en anden virksomhed til at formidle eller administrere udlejning af driftsmidler eller skibe for i alt flere end 10 personer, omfattes af anpartsreglerne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 116 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Peter Brixtofte (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)