Beh sammen med L 281, L 288, L 289, L 292, L 293, L 294 og L 299.
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).
Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Kommunaludvalget (KOU).
Ved loven fritages ejendomme, som ligger i en erhvervszone, for betaling af kommunal grundskyld og dækningsafgift.
Lovforslaget fremsattes som et led i regeringens aktiveringspakke (L 281 - L 300). Det var en udmøntning af aftalen om aktiveringsinitiativer indgået den 8. maj 1992 mellem KF, V, RV, CD, KRF og FP (L 281, L 288, L 289, L 291, L 292, L 293, L 2944, L 297 og L 299).
Lovforslaget skulle bidrage til at gennemføre etableringen af en række geografisk afgrænsede erhvervszoner, hvor der kunne tilbydes virksomheder, som skabte nye arbejdspladser, særligt gunstige vilkår. Etablering af erhvervszoner sigtede på at styrke erhvervsudvikling og beskæftigelse inden for økonomisk udsatte områder. Det fremgik endvidere, at erhvervszoneordningen var en forsøgsordning, og at ordningens begunstigelser skulle bortfalde med udgangen af 1999.
Lovforslaget vedtaget med 71 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 62 (S og SF).