L 48 Forslag til lov om ændring af lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v. (aktieafgiftsloven) og lov om kapitaltilførselsafgift.

(Nedsættelse af afgiftssatser).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter lovforslaget skulle både aktieafgiften og kapitaltilførselsafgiften nedsættes fra 1 pct. til 0,75 pct. Denne nedsættelse ville være en fordel for ekspanderende virksomheder, der i særlig grad har behov for tilførsel af egenkapital.

En reduktion af aktieafgiften ville bringe transaktionsomkostningerne på Københavns Fondsbørs mere på linie med andre aktiemarkeder i EF og gøre det nemmere at fastholde Fondsbørsen som et regionalt finanscenter i EF.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag nr. L 47 om initiativer til fremme af væksten. Disse 2 lovforslag var et led i regeringens erhvervsrettede skatteinitiativer.

Finanslovsaftalen indebar, at lovforslaget ikke blev gennemført.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Mariann Fischer Boel (V), Flemming Hansen (KF), Jes Lunde (SF), Ole Donner (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)