B 29 Forslag til folketingsbeslutning om øget indsats for naturgenopretning.

Samling: 1992-93
Status: Tilbagetaget
Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til i 1993 at afsætte 25 mio. kr. i en særlig pulje til naturgenopretningsprojekter, hvor primærkommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan søge midler til hel eller delvis dækning af udgiften til naturgenopretning efter naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3.«

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik, at det var forslagsstillernes ønske, at der særskilt på finansloven blev afsat et beløb, som miljøministeren kunne bruge til naturgenopretning.