Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til

- at optage forhandlinger med Litauens regering om kortlægning af de indenlandske energiressourcer i Litauen samt udformning af en plan for energiforsyning i Litauen uden anvendelse af atomkraft,

- i samarbejde med andre vestlige lande at tilbyde overtagelse af atomkraftværket i Ignalina som foreslået af Litauens udenrigsminister og kombinere denne overtagelse med gennemførelse af en afviklingsplan for atomkraftværket i Ignalina,

- at tilbyde dansk finansiering af de nødvendige forundersøgelser, som også omfatter energibesparelser, samt opførelse af mindst et færdigt konventionelt fyret kraftvarmeværk i Litauen,

- at finansiere bygning af kraftvarmeværker baseret på indenlandske brændsler og vedvarende energi. Der bør ydes støtte til import af brændsler til nye og eksisterende/ombyggede kraftvarmeværker. Regeringen bør i denne forbindelse udnytte de nye muligheder, der er givet Elkraft og Elsam for opførelse og drift af kraftvarmeværker i udlandet, gennemføre projekter inden for elbesparelser og udnyttelse af vedvarende energi samt udnytte den viden, der findes inden for den danske sektor for vedvarende energi,

- at afsætte midler til i samarbejde med Litauens regering at gennemføre en energioplysningskampagne, der forklarer baggrunden for afvikling af atomkraft og de miljø- og beskæftigelsesmæssige fordele, den alternative plan indeholder, og

- at søge støtte til dette projekt blandt andre nordiske lande, i internationale finansieringsinstitutter og i EF til gennemførelse af planen.«

I bemærkningerne til beslutningsforslaget fremførte forslagsstillerne bl.a.:

»De fleste atomkraftværker er bygget efter samme koncept som værket i Tjernobyl, og de finansielle og teknologiske muligheder for at bringe værkerne i »forsvarlig« stand forekommer uoverstigelige. De postkommunistiske stater er i deres energiforsyning meget afhængige af leverancer fra de farlige atomkraftværker. De har hverken de nødvendige finansielle midler eller tilstrækkelig teknologisk viden og erfaring til at planlægge og igangsætte en alternativ energipolitik, der muliggør afvikling af atomkraft.«