Luk

Luk
Luk

Luk

F 9 Hvorledes vil regeringen følge op på Riokonferencens beslutninger, nationalt, regionalt og globalt?

Til: Statsminister Poul Schlüter (KF)
Samling: 1992-93
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 21. Af Løvig Simonsen (S), Rønholt (KF), Hanne Severinsen (V), Gade (SF), Svend Aage Jensen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Glønborg (KRF).

Fremsat ................ FF 3052
Vedtaget ................ FF 3108

Fuld tekst:

D 21. Af Løvig Simonsen (S), Rønholt (KF), Hanne Severinsen (V), Gade (SF), Svend Aage Jensen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Glønborg (KRF):

»På baggrund af de på Riokonferencen opnåede resultater opfordres regeringen til

- snarest at ratificere såvel klimakonventionen som konventionen om biologisk mangfoldighed,

- at fremme arbejdet med at få udarbejdet en konvention imod ørkenspredning samt at få udbygget skoverklæringen til en juridisk bindende aftale,

- at arbejde aktivt for en økonomisk og institutionel styrkelse af UNEP,

- at opprioritere miljøprojekter, der både sikrer de globale ferskvandsressourcer og deres bæredygtige anvendelse, samt projekter, der fremmer udnyttelsen og anvendelsen af vedvarende energikilder,

- at videreudvikle på nationalt plan en overordnet rullende miljøplanlægning og -prioritering, baseret på en fortløbende overvågning og fremskrivning af miljøets og naturens tilstand,

- at der afsættes en særlig ramme for international miljø- og katastrofebistand m.v., der som målsætning inden år 2000 gradvis skal nå op på 0,5 pct. af BNI.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 21 vedtaget med 92 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).
Partiernes ordførere
Ole Løvig Simonsen (S), Hanne Severinsen (V), Jens Peter Rønholt (KF), Steen Gade (SF), Aage Brusgaard (FP), Lone Dybkjær (RV), Svend Aage Jensen (CD) og Knud Glønborg (KrF)