Luk

Luk
Luk

Luk

L 197 Forslag til lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v.

(skibsværftsaftalen).

Af: Industriminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for Skibsbygning, med det formål at stille statsgaranti for lån til ny- eller ombygning af skibe.

Der kan efter loven stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr., og garantien kan stilles for aftaler, der
indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over 3 år fra aftalens indgåelse.

I loven er i øvrigt nærmere gjort rede for fondens midler og ledelse, for vilkårene for garantistillelse og for
tilsyn, regnskab og ophævelse.

Loven indeholder endvidere straffebestemmelser og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget havde lovforslaget til formål at gennemføre den skibsværftsaftale, som den 3. februar 1993 blev indgået mellem de politiske partier i Folketinget. Skibsværftsaftalen omfattede dels etablering af en garantiordning i forbindelse med skibsfinansiering, dels leveringsperioden i forbindelse med
indeksfinansieringsordningen.

Aftalen var en opfølgning af skibsværftsaftalen fra den 25. november 1992 mellem de samme partier.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Pia Larsen (V), Kai Dige Bach (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kim Behnke (FP), Addi Andersen (CD), Dorit Myltoft (RV) og Merethe Due Jensen (KrF)