Luk

Luk
Luk

Luk

L 20 Forslag til lov om ændring af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.

Af: Socialminister Else Winther Andersen (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven fastsættes det, at det er personsagsudvalget under amtsrådet, der skal være den besluttende myndighed i forbindelse med beslutninger om at tilbyde en stofmisbruger en behandlingskontrakt. Ifølge en sådan kontrakt kan stofmisbrugeren tilbageholdes på en institution. Samtidig præciseres det, at amtsrådets beslutning sker i samarbejde med stofmisbrugerens opholdskommune.

I loven om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, der trådte i kraft den 1. juli 1992, er det fastsat, hvilken myndighed der træffer beslutning om at tilbyde en stofmisbruger en behandlingskontrakt efter lovens bestemmelser.

Ved en fejl blev der i loven i den forbindelse henvist til § 2, stk. 2, i den sociale styrelseslov. Denne bestemmelse vedrører det udvalg under kommunalbestyrelsen, der behandler sager om ydelser til enkeltpersoner. Ved den nu gennemførte lovændring henvises der til den myndighed, som det fra begyndelsen havde været hensigten at henvise til, nemlig personsagsudvalget under amtsrådet.

Lovforslaget vedtaget med 109 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD og KRF); 4 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Karen Jespersen (S), Pia Christmas-Møller (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Kim Behnke (FP) og Lone Dybkjær (RV)