L 48 Forslag til lov om nedsættelse af en kommission om justitsvæsenets organisation.

Samling: 1992-93
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Lovforslaget pålagde statsministeren at nedsætte en kommission med det formål at overveje og udarbejde forslag vedrørende:

1) den fremtidige ordning af domstolenes organisatoriske placering og bevillingsmæssige grundlag, udvælgelsen af dommere, dommernes lønmæssige indplacering og deres adgang til at have hverv ved siden af dommerstillingen,

2) politiets og anklagemyndighedens placering i det ministerielle ressortsystem og rekrutteringen af politiets og anklagemyndighedens øverste chefer,

3) Justitsministeriets struktur og kompetenceområde.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at baggrunden for forslaget var den senere tids debat bl.a. om, hvorledes domstolenes reelle uafhængighed sikres bedst muligt under henvisning til grundlovens opdeling af de tre statsmagter.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Svend Aage Jensby (V), Helge Adam Møller (KF), Ebba Strange (SF), Tom Behnke (FP), Addi Andersen (CD) og Elisabeth Arnold (RV)