Luk

Luk
Luk

Luk

L 62 Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og lov om visse kreditinstitutter.

Af: Industriminister Anne Birgitte Lundholt (KF)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 61 og L 63.

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget (ERU).

Loven medfører, at de hidtil gældende selskabsretlige bestemmelser for sparekasser og andelskasser ændres eller ophæves.

Finanstilsynets tilsyn udvides til at omfatte koncerner, hvor et pengeinstituts moderselskab kan defineres som et finansielt holdingselskab. Finanstilsynet får endvidere mulighed for at fastsætte regler om udarbejdelse af koncernregnskaber, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab.

Herudover får Finanstilsynet kompetence til at foranstalte undersøgelser og til at offentliggøre redegørelser på linie med bl.a. de regler, der gælder for Konkurrencerådet.

Loven medfører endvidere en række forbedringer og præciseringer af bank- og sparekasseloven.

Ved loven ændres endvidere lov om visse kreditinstitutter, idet reglerne om tilsyn på konsolideret basis også finder anvendelse på selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

Lovforslaget havde til formål at gennemføre Industriministeriets Selskabsretspanels forslag i betænkning nr. 1229 fra februar 1992 om forenkling og fremtidstilpasning af selskabslovene.

Der henvises til omtalen heraf ovenfor under lovforslag nr. L 61.

Lovforslaget indeholdt endvidere bestemmelser, der skulle gennemføre Rådets direktiv om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag (92/30/EØF), samt bestemmelser om gennemførelse af EØS-aftale af 2. maj 1992 mellem De Europæiske Fællesskaber og EFTA-landene.

Loven fik sin endelige udformning efter vedtagelsen af nogle ændringsforslag stillet i udvalgets betænkning af henholdsvis et flertal (S, SF, FP og RV) og af industriministeren.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 148 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)).
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Pia Larsen (V), Flemming Hansen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Lone Dybkjær (RV), Sonja Albrink (CD) og Henning Lysholm (KrF)