B 24 Forslag til folketingsbeslutning om godkendelse af aftaler om beskyttelse af henholdsvis små hvaler i Østersøen og Nordsøen og europæiske flagermus.

Af: Miljøminister Svend Auken (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Med folketingsbeslutningen meddeler Folketinget sit samtykke til, at Danmark godkender en aftale om beskyttelse af små hvaler i Østersøen og Nordsøen og en aftale om beskyttelse af flagermus i Europa.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at de to aftaler var indgået som regionale aftaler inden for rammerne af den såkaldte Bonn-konvention. Bonn- konventionen er en global aftale, som har til formål at beskytte bestande af vandrende vilde dyr, som regelmæssigt krydsede nationale grænser.

Aftalen om beskyttelse af små hvaler i Østersøen og Nordsøen pålægger aftalens parter et tæt samarbejde med henblik på at opnå og opretholde en gunstig bevaringsstatus for små hvaler.

Aftalen om beskyttelse af flagermus i Europa forbyder fangst, besiddelse eller drab på flagermus og pålægger parterne at udpege beskyttede områder for flagermus.

Beslutningsforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Lise Hækkerup (S), Peter Hansen-Nord (V), Jens Peter Rønholt (KF), Jørn Jespersen (SF), Aage Brusgaard (FP), Vibeke Grønbæk (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)