Luk

Luk
Luk

Luk

B 59 Forslag til folketingsbeslutning om finansiering af afvænning af narkomaner.

Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrer, at finansieringen af afvænningen af narkomaner ændres fra en primær- og amtskommunal opgave til en statslig opgave.«

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne fandt det nødvendigt at fjerne narkomanernes behov for narkotika ved at lade dem komme i behandling med henblik på afvænning, da narkomanerne var nødt til at stjæle for omkring 10.000 kr. om dagen for at finansiere deres daglige narkotikabehov, hvilket gik ud over en lang række uskyldige mennesker.

Videre fandt forslagsstillerne det ikke rimeligt, at Københavns Kommune skulle bære udgifterne til behandling af de skønsmæssigt 60 pct. af narkomanerne under behandling i kommunen, som kom fra andre kommuner.

Beslutningsforslaget var stort set en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 21 i folketingsåret 1991-92, se Årbog & Registre 1991-92 side 245.

Beslutningsforslaget blev fremsat sammen med beslutningsforslag nr. B 57, B 58 og B 60, hvortil der henvises.
Partiernes ordførere
Else Marie Mortensen (S), Else Winther Andersen (V), Grethe Fenger Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tom Behnke (FP), Kim Behnke (FP), Dorit Myltoft (RV) og Henning Lysholm (KrF)