B 93 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission for en økologisk bæredygtig udvikling.

Af: Steen Gade (SF) , Birgitte Husmark (SF) , Jes Lunde (SF) og Holger K. Nielsen (SF)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at nedsætte en kommission for en økologisk bæredygtig udvikling efter nogle nærmere angivne retningslinjer.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at det var forslagsstillernes opfattelse, at mange nu satsede på en ukritisk vækst efter en periode med vilje til at spare på ressourcerne. Forslagsstillerne fandt, at i stedet for en traditionel vækstpolitik var det den økologiske nødvendighed, der skulle påvirke økonomien. Det vil sige, at økonomien skulle styres af overordnede miljøhensyn, f.eks. gennem en økologisk skattereform og politiske prioriteringer.

Det blev derfor foreslået, at en bredt sammensat kommission skulle foretage en række samfunds- og udviklingsanalyser for bl.a. at kunne opstille en ny model for samfundsudviklingen.
Partiernes ordførere
Lise Hækkerup (S), Filt Jensen (V), Jens Peter Rønholt (KF), Aage Brusgaard (FP), Svend Aage Jensen (CD), Vibeke Grønbæk (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)