L 100 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal aktivering.

(Præcisering af regler om finansiering m.v.).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører en overgangsordning i 1994 vedrørende aktiveringspuljerne.

Endvidere indføres adgang til at yde godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et vejlednings- og introduktionsprogram. Samtidig ophæves reglen om, at ungdomsydelsen under vejlednings- og introduktionsprogrammet mindst skal svare til kontanthjælpssatsen for nye udeboende over 23 år. Desuden indføres adgang til at klage over størrelsen af den udbetalte oplæringsydelse.

Endelig indføres en overgangsordning for personer, der allerede modtog ydelser ved lovens ikrafttræden efter de hidtidige regler i bistandsloven.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det præciserede og udvidede nogle af reglerne i lov nr. 498 af 30. juni 1993 om kommunal aktivering, se lovforslag nr. L 315 i Årbog & Registre 1992-93 side 236.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (S, CD, RV og KRF) mod 50 (KF, V og FP); 9 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Eva Kjer Hansen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tom Behnke (FP), Dorit Myltoft (RV) og Henning Lysholm (KrF)