L 139 Forslag til lov om ændring af vurderingsloven og af forskellige skatte- og afgiftslove.

(Ny vurderingsorganisation og årlige vurderinger).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at der indføres årlige ejendomsvurderinger med årlig klageadgang fra 1. januar 1996, dog med en særlig overgangsordning for perioden 1996 til 1998. Ejendomsvurderingerne bringes herved i bedre overensstemmelse med ejendommenes markedsværdi.

Foruden ændringerne i vurderingsloven er der foretaget konsekvensændringer i en række andre skatte- og afgiftslove. Baggrund:

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ville vurderingsorganisationen blive opretholdt som en statslig organisation uafhængig af kommunerne, således at det var to forskellige instanser, der henholdsvis behandlede vurderingen af fast ejendom og fastsatte grundskyldpromillen.

Lovforslaget vedtaget med 85 stemmer (S, KF, SF, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) mod 28 (V og FP).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Peter Brixtofte (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)