L 218 Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse.

(Kirkebeskyttelseslinjen).

Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Ifølge lovforslaget skulle der ske en ændring i lov om naturbeskyttelse, således at det blev sværere at dispensere fra kravet om, at der ikke må opføres høje bygninger tæt ved en kirke.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at forslagsstillerne på baggrund af en konkret afgørelse vedrørende Hillerslev Kirke i Thy fandt, at det fremover ville være vanskeligt at opretholde naturbeskyttelseslovens hensigt om beskyttelse af kirker i landsbyområder.

Forslagsstillerne fandt derfor behov for at fastlægge mere præcise kriterier for amtsrådenes adgang til at dispensere fra den såkaldte kirkebeskyttelseslinje.
Partiernes ordførere
Lise Hækkerup (S), Filt Jensen (V), Jens Peter Rønholt (KF), Steen Gade (SF), Poul Nødgaard (FP), Vibeke Grønbæk (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)