L 53 Forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri om boliger for ældre og personer med handicap.

(Optagelse af lån og udstedelse af pantebreve. De sociale ankenævns kompetence. Kvote til private andelsboliger. Forsøg).

Af: Boligminister Flemming Kofod-Svendsen ()
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bemyndiger boligministeren til at fastsætte regler for optagelse af lån og udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers ejendomme.

De sociale ankenævns kompetence udvides til at omfatte tilfælde, hvor en boligsøgende afvises med henvisning til den pågældendes personlige forhold.

Herudover fastsætter loven bevillingskvoten for private andelsboliger for 1994 til 3.000 boliger.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Bodil Thrane (V), John Vinther (KF), Pelle Voigt (SF), Kim Behnke (FP), Mario See (CD), Jørgen Estrup (RV) og Henning Lysholm (KrF)