Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indsætter en bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven om, at miljømyndighederne ved større forurening på fremmed grund kan genoprette den hidtidige tilstand på grunden, når væsentlige hensyn til den skadelidte taler herfor. Miljømyndighederne indtræder herefter i skadelidtes erstatningskrav mod den ansvarlige forurener.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at Miljøklagenævnet i en afgørelse havde fortolket miljøbekyttelsesloven således, at dens regler om påbud kun kunne anvendes over for forurening på den pågældende virksomheds egen grund.

Dette havde nogle konsekvenser, som efter regeringens opfattelse ikke var rimelige. Det blev således besværligt for naboer, som var berørt af en forurening, at få ryddet op, idet de var henvist til en civilretlig erstatningssag.

Lovforslaget åbnede derfor mulighed for, at en grundejer hurtigt kunne få ryddet op med hjælp fra miljømyndighederne og ikke var tvunget til civilt søgsmål for at få fastslået et erstatningsansvar og derefter selv sørge for den nødvendige oprydning.

Der blev vedtaget et ændringsforslag fra miljøministeren, hvorefter tilsynsmyndigheden i alle tilfælde fik pligt til at forelægge sagen for miljøministeren, forinden oprydning foretages.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 121 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).