B 35 Forslag til folketingsbeslutning om kommunal anvisningsret i pensionskassebyggeri.

Samling: 1994-95
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til ændring af reglerne i § 14 om den kommunale anvisningsret i lov om boligbyggeri, således at en kommunalbestyrelse efter samme regler kan benytte denne anvisningsret i pensionskassebyggeri.«

Efter forslagsstillernes opfattelse skulle pensionskassebyggeri sidestilles med støttet byggeri, idet fradraget for indbetalinger til pensionsopsparing og fritagelse for realrenteafgift må betragtes som et offentligt tilskud. Efter forslagsstillernes opfattelse skulle pensionskassebyggeriet derfor også medvirke ved løsningen af boligsociale opgaver.
Partiernes ordførere
Jytte Madsen (S), Pia Larsen (V), John Vinther (KF), Villy Søvndal (SF), Kim Behnke (FP), Sonja Albrink (CD) og Keld Albrechtsen (EL)