B 55 Forslag til folketingsbeslutning om retten til frit at kunne flytte mellem kommunerne også for modtagere af pension efter lov om social pension.

Af: Bruno Jerup (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Samling: 1994-95
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde socialministeren at tage initiativer til at sikre, at ingen, der modtager pension efter lov om social pension, kan forhindres i at flytte på tværs af landets kommunegrænser.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anførte forslagsstillerne, at bl.a. ældre mennesker ikke har mulighed for at bosætte sig, hvor de ønsker det, men derimod stavnsbindes.

Der blev ikke afgivet betænkning over beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Else Marie Mortensen (S), Else Winther Andersen (V), Stefan G. Rasmussen (KF), Villy Søvndal (SF), Tom Behnke (FP), Bjørn Elmquist (RV) og Bruno Jerup (EL)