Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 4. Af Kirsten Jacobsen (FP) og Bruno Jerup (EL).
Fremsat ............... FF 558
Forkastet ............... FF 589
Fuld tekst:
D 4. Af Kirsten Jacobsen (FP) og Bruno Jerup (EL):
»Idet Folketinget konstaterer,
- at mange ældre og handicappede endnu ikke modtager den nødvendige hjælp og har de nødvendige muligheder for at kunne leve et værdigt liv, pålægger Folketinget regeringen at tage initiativer, der sikrer
- at hjemmehjælpen kommer til at fungere tilfredsstillende i alle kommuner hele året,
- at der er tilstrækkeligt med ægte plejehjemspladser til de svageste ældre,
- at færdigbehandlede ældre ikke fortsat ligger på sygehusene,
- at der indføres uvildige ankemuligheder, så ældre, handicappede og/eller deres pårørende kan klage over kommuner, der yder utilfredsstillende service,
- at reglerne om ældres ret til at komme på plejehjem eller ældreboliger strammes, så muligheden for at bosætte sig, hvor i landet man ønsker, bliver reel,
- at der gives tre måneders pladsgaranti for ældre, der venter på plejehjemspladser eller lignende, og
- at forholdene for de senildemente forbedres, både personalemæssigt og bygningsmæssigt.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 4 forkastet med 88 stemmer (S, V, KF, RV og CD) mod 17 (SF, FP og EL).