Luk

Luk
Luk

Luk

L 105 Forslag til lov om Teknologirådet.

Af: Forskningsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Forskningsudvalget (FKU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven oprettes Teknologirådet som en selvejende institution med en bestyrelse og et repræsentantskab. Loven præciserer Teknologirådets formål, nemlig at følge den teknologiske udvikling, at gennemføre udredninger og helhedsvurderinger af teknologiens muligheder, at foranstalte selvstændig teknologivurdering og at formidle resultatet af sit arbejde til bl.a. offentligheden.

Den hidtidige lov om Teknologinævnet var midlertidig og skulle revideres i folketingsåret 1994-95. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at forskningsministeren anså, at der fortsat var behov for et forum til debat om teknologivurdering, et forum, der dels kunne få foretaget de udredninger, som er nødvendige for en konstruktiv, samfundsnyttig debat om teknologi, dels kunne formidle resultatet af disse udredninger til befolkningen og til regering og Folketing.

Bestyrelsens medlemmer skulle udpeges af henholdsvis forskningsministeren, erhvervslivet og de kommunale organisationer. Repræsentantskabet skulle sammensættes af en bred kreds af interessegrupper m.fl.

Lovforslaget vedtaget med 109 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 7 (FP).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Henning Urup (V), Henriette Kjær (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kim Behnke (FP), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Peter Duetoft (CD) og Bruno Jerup (EL)