L 162 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Forlængelse af dagpengeperioden for personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension).

Af: Bruno Jerup (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Samling: 1994-95
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovforslaget tilsigtede at forlænge dagpengeperioden for personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension.

Ifølge dagpengelovens regler ophører betalingen af sygedagpenge, når der er udbetalt dagpenge for mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder.

Lovforslaget ville medføre, at sygedagpengeudbetalingen kunne fortsætte, hvis der er indgivet ansøgning om førtidspension efter lov om social pension, og indtil der er truffet en afgørelse vedrørende pensionsansøgningen.

Lovforslaget forkastet, idet 19 (SF, FP og EL) stemte for, 104 (S, V, KF, RV og CD) imod.
Partiernes ordførere
Else Marie Mortensen (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Karen Højte Jensen (KF), Villy Søvndal (SF), Tom Behnke (FP), Bjørn Elmquist (RV) og Bruno Jerup (EL)