Beh sammen med L 192.

Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven gennemfører en revision af reglerne i myndighedsloven om umyndiggørelse af voksne.

Det centrale i loven er, at der ved alle værgemål skal foretages en vurdering af, i hvilket omfang og på hvilke områder der er brug for en værge til at varetage økonomiske og personlige forhold. Det enkelte værgemål skal afpasses efter de konkrete behov hos den person, sagen drejer sig om, og værgemål må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Endvidere kan værgemål tidsbegrænses.

Der er således mulighed for at iværksætte værgemål, hvor værgen udpeges til at handle og træffe beslutninger i det omfang, den, der kommer under værgemål, ikke selv er i stand til det. Hvis der efter en konkret vurdering er behov for at hindre den pågældende i at disponere på egen hånd, kan værgemålet suppleres med fratagelse af den retlige handleevne, hvorved den pågældende bliver umyndig. Denne ordning svarer i vidt omfang til formueretlig umyndiggørelse efter de hidtidige regler.

Endvidere indeholder loven regler, der med nogle ændringer viderefører muligheden for at iværksætte lavværgemål, der fremover kaldes samværgemål.

Loven indebærer, at værgemålssagerne fremover som hovedregel skal behandles ved statsamterne med mulighed for domstolsprøvelse af statsamtets afgørelse.

Hvervet som værge er efter loven ikke længere borgerligt ombud.

Loven indebærer i øvrigt, at reglerne om værgemål samles i én lov, der også indeholder bestemmelserne om værgemål for mindreårige, bestemmelserne om værger, der beskikkes til særlige opgaver, samt reglerne i loven om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler. Der sker i den forbindelse en række mindre ændringer i disse regler, hvoraf den væsentligste er, at unge under 18 år som hovedregel bliver myndige, når de indgår ægteskab.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at de hidtil gældende regler om umyndiggørelse af voksne var fra 1922, og at behovet for ændringer bl.a. skyldtes, at de svage i samfundet har fået helt andre forhold, end da myndighedsloven blev til. Endvidere anførtes det, at umyndiggørelse efter de hidtidige regler ofte opleves som et meget voldsomt indgreb over for den person, der umyndiggøres.

Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1247/1993.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 192, der indeholder en række konsekvensændringer som følge af den ny værgemålslov. Endvidere havde lovforslaget en sammenhæng med lovforslag nr. L 176 om umyndighed og samvær, der indebærer en revision af de hidtidige regler om forældremyndighed, samværsret og børnesagkyndig rådgivning i myndighedsloven.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 118 stemmer.