L 254 Forslag til lov om afgift af dødsboer og gaver.

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 255.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven ophæver arve- og gaveafgiftsloven, og i stedet indføres en boafgift.

Afgiften beregnes under ét af den samlede arvebeholdning, som en afdød person efterlader sig. Boafgiften skal beregnes som en proportional afgift på 15 pct. af den del af boets værdier, der overstiger 180.000 kr. Dette indbærer, at arv til de personer, der i dag omfattes af arve- og gaveafgiftslovens afgiftsklasse A - f.eks. børn og børnebørn - kun pålægges en boafgift på 15 pct.

Tilfalder en del af arvebeholdingen afdødes fjernere slægtninge eller ubeslægtede - svarende til personkredsen i arve- og gaveafgiftslovens afgiftsklasse B - skal der af denne del af arvebeholdningen betales en afgift på maksimalt 36¼ pct.

Arv og gaver mellem ægtefæller bliver efter loven helt fritaget for afgift.

Finanslovaftalen for 1995 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti indebar, at der blev afsat 750 mio. kr. på årsbasis til lempelse af afgiften på arv og gaver.

Der henvises til L 255.

Lovforslaget vedtaget med 117 stemmer (S, V, KF, FP, RV og CD) mod 14 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Peter Brixtofte (V), Flemming Hansen (KF), Jes Lunde (SF), Kristian Thulesen Dahl (FP), Elisabeth Arnold (RV), Frank Aaen (EL) og Sonja Albrink (CD)